Davs, du!
Billede af mig Dav!

Jeg hedder Niels Holmgård Andersen. 
Jeg er 23 år gammel og studerer til elektroingeniør på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. I min fritid synger jeg i kor og forsøger at lade være med at gå i hundene. Det tager alt i alt så meget tid at jeg ikke får opdateret denne hjemmeside mere end omtrent en halv gang om året, så tag ikke noget for pålydende!

Her på siden finder du (meget) lidt om mine interesser og om mig i det hele taget, men hvis du ikke kender mig i forvejen er det sikkert mine elektronikprojekter du er kommet for at kigge på. Hvis du kender mig i forvejen er der næppe noget nyt og ukendt at komme efter her, men alligevel:

Velkommen til.

[In english]

[DTU]

[Fritid]

[Tekster]

[Projekter]

[Links]

[Kontakt]

Don't speak danish, huh?
From all over the world Hullo there,

My name is Niels Holmgård. If you don't know me you probably came either by accident or to look at one of my electronics projects. Most of them will have a description in english as well when (given enough time!) they are put online, so you do not have to be ashamed of not speaking danish. The rest of my pages will probably be of little use. 

Yet do feel free to scroll around or to contact me.

        yours, 
            Niels Holmgård

DTU
DTU, Lyngby Det meste af min tid går med at læse på DTU i Lyngby. Jeg er nu - tro det eller ej, jeg kan i hvert fald ikke rigtig forholde mig til det - på mit ottende semester på elektro-fagpakken, hvor jeg har lagt min hovedvægt på robotter, regulering og tværfaglighed. Jeg kan godt lide at sigte bredt, hvilket er den vigtigste grund til at jeg valgte DTU fra starten. Det er ret enestående at have mulighed for at kombinere snart sagt alle former for naturvidenskab med fag som filosofi, historie, sprog, økonomi og ledelse. Alle døre står åbne på DTU! Desuden synes jeg godt om valgfriheden, selv at sammensætte studiet efter lyst og efterhånden. Lige nu går en stor del af min tid med DTUsat , en satellit bygget udelukkende af studerende.

Selv om jeg ikke lige har fag på DTU kan man alligevel ofte finde mig på Sletten. Jeg synger i Polyfoni , DTUs kor, og bruger jeg en del tid på at sidde og regne opgaver i en lille studiegruppe efter normal undervisningstid. Det er rigtig hyggeligt - og så bliver det lidt nemmere at tage sig sammen til at få tingene lavet.

I marts 99 flyttede jeg hjemmefra, fra Vindinge nær Roskilde til Køkken 4Bergsøekollegiet. Bergsøe ligger smukt placeret i Søllerøds skove kun en lille kilometers penge fra Mølleåen og en 3-4 km ud gennem Dyrehaven til Øresund - og, nok så væsentligt, kun 5 km fra DTU, hvilket sparer en hel del tid i forhold til at skulle til og fra Vindinge hver dag. 
Fritid
Klip fra min fritid Men det er da ikke DTU alt sammen. Min fritid har det godt nok med at gå op i røg, men jeg får da rørt lidt andet end lommeregneren.
Stemmebåndene, fx: Jeg synger og har altid sunget meget. Jeg startede i Polyfoni , DTU's kor, samtidig med studiestarten på DTU og så synger jeg på 13. år i Roskilde Domkirkes Drengekor . Det er bare herligt! Jeg er oven i købet begyndt at tjene lidt på det også, da jeg er startet som kirkesanger i Grøndals Kirke.  
Benene: Jeg kan li' at stå på ski og var her i vinters med til at få stablet en Norgestur på benene. Vi var 7 der rev en uge ud af kalenderen og tog til Trollhaugen, en lille hytte i Gausdal, hvor vi lyttede til granernes susen og til hinanden istedet for en tør forelæser.
Armene: Om sommeren har jeg roet en del, først i Roskilde og senere i Lyngby Roklub. Gerne sammen med andre, men en tur i singlesculler er nu altså herlig. Desværre rækker tiden ikke til det hele, så da jeg havde set en sæson forsvinde uden selv at have været på vandet, holdt jeg op.
Øjne og ører: Lidt kultur skader da ikke, heller ikke selv om man tilfældigvis skulle være en nørd. I efteråret '98 var højdepunktet bestemt West Side Story, men også Crazy Christmas Cabaret var værd at se. I foråret har Elskovsdrikken været det mest spændende, men Trylledrikken kommer på det kongelige i efteråret...
Det hele: Rejser er en dejlig ting. Sommeren '99 var jeg med Drengekoret til Canada og forlængede turen med en 3-ugers tur fra Seattle ned gennem USA til L.A. og San Fransisco. De to af ugerne rejste jeg med TrekAmerica , der klart kan anbefales. Siden har turen gået til bl.a. Skotland og Norden rundt. 
Loddekolben (av!): Lidt elektronik bliver det da trods alt også til. Læs mere om det under projekter .
Inspirerende tekster
Elektronik Her har jeg samlet små tekststumper jeg er faldet over og har kunnet lide. De er alle stjålet fra forskellige steder på nettet.

The Man Who Planted Trees - om et i sandhed betydningsfuldt menneske.
The Strange Case of the Bumble Bee which Flew
- en moderne version af H.C. Andersens 'En lille Fjer'. En skæbne, der ofte overgår naturvidenskab i dagspressen og den offentlige mening.

Usenet Rant - en kommentar til Internets sande natur og betydning, skrevet af noget så sjældent som en idealist. 
Logic - en meget undervurderet disciplin. Denne oversigt gennemgår de mest almindelige slutningsfejl.
Chief Seattle - temmelig sandsynligt en forfalskning, men ikke desto mindre en kommentar til hvad der kan ske hvis vi ikke passer på os selv og naturen. 

Projekter
Elektronik Jeg har leget en hel del med små robotter på det sidste, hvilket da også skal kunne komme andre til gode.

Universalbus - et ultra low cost (ca. 70 kr) hobby pc-kontrolsystem fra en almindelig parallelport, 8 bit bidirektionel og adresserbar. Moderprintet er også brugbart i sig selv til mindre projekter. Alle print enkeltlags med helt almindelige komponenter. Billig og nem adressedekodning (en jumper og evt. en transistorinverter).
Moduler til universalbus - Open collector udgangsprint til BC136 eller BUZ11. Motordriverprint med L293D. LED-print med buzzer. 8-ch 8 bit A/D-konverter. 8-bit tæller. Drivere til java (DirectIO) og Pascal (via en TPU).
picoController - PIC16F84 kontrol af Universalbus, fx til robotter.  Standalone controller eller evt. intelligent slave via en RS232-forbindelse. On-board programmer ved LudiPipo -princippet. 
ZugZim - en togsimulator i java, 3-ugers DTU-projekt i programmering.
Madam Skrald - en autonom robot bygget sammen med Henrik Slotholt til DTU's RoboCup -konkurrence. Baseret på picoController og Univ. bus.
Madam Skrald II - endnu en autonom robot til samme konkurrence og også sammen med Henrik. Robotten vandt 2. plads samt prisen for bedste DTU-køretøj i DTU RoboCup 2001, og fik derudover konkurrencens største bifald for en lille special feature.
Geigertæller med PIC-interface til pc - bygget som 3-ugers fagpakkeprojekt med Marjus Nielsen og Niels Andersen. 
PIC-manual - skrevet for Institut for Automation som studenterjob.
Team Lego II - midtvejsprojekt om brug af Lego Mindstorms i undervisning. Indeholder bl.a. en liniesensor til RCX.
Isudlevering - opgradering af en gammel kortlæser på havnen i Lemvig til stregkodeteknologi

Lige nu arbejder Henrik og jeg på at opdatere softwaren på Madam Skrald II , så hun kan spise kirsebær med de store igen til Robocup 2002.

På et tidspunkt får jeg nok taget mig sammen til at få flere af dem lagt på nettet. Indtil da, kontakt mig hvis du er interesseret. Det er ikke alt jeg laver der har med elektronik at gøre, men det er det der er nemmest at lægge på nettet og det der vil være til gavn for flest at have her. Hvis noget på denne side har været af værdi for dig kan du påskønne det ved at sende mig en mail , der vil opmuntre mig til at tro at jeg gør nytte. Du kan også gøre mere direkte nytte ved at sende et lille bidrag , der måske vil gøre det muligt for mig at lave flere småting. Det er ikke så nemt, men jeg vil påskønne det!

Links
Henvisninger til nær og fjern Her er ikke meget, indrømmet, men min ide er at linke til ting der relaterer til mig, mine venner og mine projekter. Denne opgave løftes i virkeligheden bedre af familiens søgeside .

6.270 - MIT legorobotter med 68HC11-hjerner 

Kontakt
Min postkasse E-post er nemmest. Min adresse er pbk409@bergsoe.dtu.dk eller (sikrere) c973399@student.dtu.dk

Hvis du insisterer på almindelig post - og det er da også hyggeligere - er min almindelige adresse:

Niels Holmgård Andersen
Bergsøekollegiet vær. 409
DK-2850 Nærum
Tlf.: 77 42 50 45

[Intro]

[In english]

[DTU]

[Fritid]

[Tekster]

[Projekter]

[Links]
 

Denne side er sidst opdateret  d. 3. januar 2002 
Original URL: http://www.pbk.dk/~pbk409/niels.html